Letters of Great Ladies and Girls Through the Ages

Saturday, January 2, 2021

Poem in the Man'yōshū (MYS IV: 587) by Lady Kasa to Lord Ōtomo no Yakamochi, date 8th century

Source:

http://www.wakapoetry.net/mys-iv-587/

Lady Kasa (笠郎女, Kasa no Iratsume) was a Japanese female waka poet of the early 8th century.

Little is known of her except what is preserved in her 29 surviving poems in the Man'yōshū; all these were love poems addressed to her lover Ōtomo no Yakamochi who compiled the Man'yōshū (and who is known to have had at least 14 other lovers and have broken up with her). Nonetheless, her love poems made her famous and inspired a later generation of female poets like Izumi Shikibu or Ono no Komachi.

The poem:

わが形見見つつ偲はせあらたまの年の緒長くわれも思はむ

Romaji transliteration (reconstructed Old Japanese):

wa ga katami

mitutu sinopase

aratama no

tosi no wo nagaku

ware mo omopamu

English translation:

On a keepsake of me

Gaze and think of me;

Fresh-jewelled as

The years’ long thread

Will my thoughts follow you.

Mrs. Semnunova's letter to Iguchik about the ransom of a cow, dated between 1180 and 1200

Source:

http://gramoty.ru/birchbark/document/show/novgorod/8/

The letter:

о сьмнꙋн[ье] къ игꙋчькꙋ чьѧ ти есть корова да молови емꙋ ожь хочьши коровь а едеши по коровꙋ а вьзи три гривьнь

Romanised transliteration:

o sĭmnunĭe kŭ igučĭku čĭę ti jestĭ korova da molovi jemu ožĭ hočĭši a jedeši po korovu a vĭzi tri grivĭnĭ

Modern Russian translation:

От Семнуновой жены к Игучку. Тому, чья корова (или: чья у тебя корова), скажи: «Если хочешь корову и едешь за коровой, то вези три гривны».

English translation (my own):

From Semnunov's wife to Iguchik. To the one whose cow you have, say: "If you want a cow and go after the cow, then take three grivnas."

Note: grivna = a weight of currency and weight in medieval Rus.

Anna's letter to Klimyata asking him to defend her from an unfounded accusation, written between 1200 and 1220

Source:

http://gramoty.ru/birchbark/document/show/novgorod/531/

The letter:

+ ѿ ане покло ко климѧте брате господине попецалоуи о моемо ороудье коснѧтиноу а ныне извета емоу людеми како еси возложило пороукоу на мою сестроу и на доцерь еи назовало еси сьтроу мою коровою и доцере блѧдею а нынеца ѳедо прьехаво оуслышаво то слово

и выгонало сетроу мою и хотело потѧти а нынеца господине брате согадаво со воелавомо молови емоу тако еси возложило то слово такоко доведи аже ти возомолови коснѧтино дала роукоу

{л} за зѧте ты же браце господине молови емо тако оже боудоу люди на мою сьтроу оже боудоу люди при комо боудоу дала роукоу за зѧте то те ѧ во вине ты пако брате испытаво которое слово звело на мѧ и пороукоу а боудоу люди на томо тобе не сетра а моужеви не жена ты же мѧ и потени не зерѧ на ѳедора и даѧла моѧ доци коуны людеми с ызветомо а заклада просила и позовало мене во погосто и ѧзо прехала оже оно поехало проце а рекѧ тако ѧзо солю :д: дворѧно по гривене сьбра

Romanised transliteration:

ot ane poklo ko klimęte brate gospodine popecalun o mojemo orudĭ konsętinu a nyne izveta jemu ljudemi kako jesi vozložilo poruku na moju sestru i na docerĭ jei nazovalo jesi sĭtru moju korovoju i docere blędeju a nyneca fedo prĭehavo uslyšavo to slovo i vygonalo setru moju i hotjelo potęti a nyneca gospodine brate sogadavo so vojelavomo molovi emu tako jesi vozložilo to slovo takoko dovedi aže ti vozomolovi kosnętino dala ruku [l] za zęti ty že brace gospodine molovi emo tako ože budu ljudi ma moju sĭtru ože budu ljudi pri komo budu dala ruku za zęti to te ę vo vine ty pako brate ispytavo kotoroje slovo zvjelo na mę i poruku a budu ljudi na tomo tobe ne setra a muževi ne žena ty že mę i poteni ne zerę na fedora i daęla moę doci kuny ljudemi s yzvjetomo a zaklada prosila i pozovalo mene vo pogosto i ęzo prehala ože ono pojehalo proce a rekę tako ęzo solju :d': dvoręno po grivene sĭbra

Modern Russian translation:

От Анны поклон Климяте. Господин брат, вступись за меня перед Коснятином в моем деле. Сделай ему при людях [следующее] заявление о его неправоте: «После того как ты возложил поручительскую ответственность (букв.: поручительство) на мою сестру и на ее дочь (т. е. заявил, что они поручились) [и] назвал сестру мою курвою, а дочь блядью, теперь Фед (Федор), приехавши и услышав об этом обвинении, выгнал сестру мою и хотел убить». Так что, господин брат, согласовавши с Воеславом, скажи ему (Коснятину): «[Раз] ты предъявил это обвинение, так докажи». Если же скажет Коснятин: «Она поручилась за зятя», — то ты, господин братец, скажи ему так: «Если будут свидетели против моей сестры, если будут свидетели, при ком она (букв.: я) поручилась за зятя, то вина на ней (букв.: на мне)». Когда же ты, брат, проверишь, какое обвинение и [какое] поручительство он (Коснятин) на меня взвел, то, если найдутся свидетели, подтверждающие это, — я тебе не сестра, а мужу не жена. Ты же меня и убей, не глядя на Федора (т. е. не принимая его во внимание). А давала моя дочь деньги при людях, с публичным объявлением и требовала заклада. А он (Коснятин) вызвал меня в погост, и я приехала, потому что он уехал со словами: «Я шлю четырех дворян за гривнами серебра (т. е. чтобы они взяли положенный штраф)».

English translation (my own):

Regards from Anna to Klimyata. Brother, stand up for me before Kosnyatin in my case. Make the following statement to him in public about his wrongness: "After you placed the surety on my sister and her daughter and called my sister a whore, and a whore's daughter, now Fed, having arrived and heard about this accusation, drove my sister out and wanted to kill." So, brother, having agreed with Voyeslav, tell Kosnyatin: "Since you brought this charge, prove it." If Kosnyatin says: "She vouched for her son-in-law," then you, brother, tell him: "If there are witnesses against my sister, if there are witnesses with whom she vouched for her son-in-law, then the fault is on her." When you, brother, check what accusation and surety he has brought against me, then if there are witnesses confirming this, I am not your sister, and not your husband's wife. You kill me without considering Feodor. And my daughter gave money in public, with a public announcement and demanded a mortgage. And Kosnyatin called me to the churchyard, and I arrived, because he left with the words: "I am sending four noblemen for grivnas of silver."

Note: grivna = a weight of currency and weight in medieval Rus.

Gostyata's letter to Vasil about how her husband dumped her, dated late 12th century

Source:

http://gramoty.ru/birchbark/document/show/novgorod/9/

The letter:

+ ѿ гостѧты къ васильви ѥже ми отьць даѧлъ и роди съдаѧли а то за нимь а нынѣ водѧ новоую женоу а мънѣ не въдасть ничьто же избивъ роукы поустилъ же мѧ а иноую поѧлъ доеди добрѣ сътворѧ

Romanised transliteration:

ot gostęty kŭ vasilĭvi ježe mi otĭcĭ daęlŭ i rodi sŭdaęli a to za nimĭ a nyně vodę novuju ženu a mŭně ne vŭdastĭ ničĭto že izbivŭ ruky pustilŭ že mę a inuju poęlŭ dojedi dobrě sŭtvorę

Modernised Russian translation:

От Гостяты к Василю. Что мне дал отец и родичи дали впридачу, то за ним. А теперь, женясь на новой жене, мне он не дает ничего. Ударив по рукам, (в знак новой помолвки), он меня прогнал, а другую взял в жены. Приезжай, сделай милость.

English translation:

From Gostyata to Vasil. What my father and relatives gave me in the bargain, after him. And now, by marrying a new wife, he gives me nothing! Shaking my hands, he drove me away, and took the other woman as his wife! Come do me mercy!

Note: A man shaking a woman's hand was a sign of a new engagement.

Maren Povlsdatter's letter, date either May 13, 1408 or May 21, 1413

Source:

https://diplomatarium.dk/dokument/14080513002

The letter:

Alle mæn thette breff see horæ æller løsæ helsnæ iegh Marina Povelsdater Mats Trillars æftherleeffer ewynneligh meth guth oc kundgyør ath ieg widherkennæ meg meth thet nærwærende opynn breff ath swo som then for:dæ myn husbondæ Mats Trillar guth hans sieell hawæ hafthæ sald oc skyoth en heedherligh man Iepp Eskilssøn thet gotz swo som en gardh y Hammersshøgh hwilken min fadher Pawel Matssøn til foræn hafthæ item en gardh y Passthorp y thet sammæ soghn liggændæs item en gardh y Lindum meth two deell aff en feringh iordh wilch han fik meth ræth skøtthe aff Woghn Keylssøn oc kennes ieg meth thette næwarende ophne breff ath then for:de min husbondæ oc ieg hawæ fullt opboran æfther wore mynna oc æfther wore fulkommæn nøghæ aff then før:dæ Ieyp Eskilssøn forscrevne gotz oc stadfæstar ieg oc fulbordæ thet sammæ skøthæ oc æfther thi ath thet for:dæ gotz then Iepp Eskilssøn fordæ til foræn skøth war oc aff hendath meth ophne breff thy skøtar ieg nu thet forscrevne gotz meth allæ sinæ til lydælsæ intæ vndhentaghet meth thette nærwærende brefwisære Eskil Ieypssøn then forscrefne Iep Eskilssøns søn meth thette ophne breff ther pa lydær oc kenæs meg aller mynæ arwing inghen ræth ath hawæ y thet gotz før thi ath ther fulle for opboran ♦ Til withnæsbord mith inciglæ henghet for thette breff meth andræ godhæ mæns inciglæ so som Iess Iwl Lass Piik Pether Hasæ ♦ Datum anno domini m cd viij dominica cantate.

Modern Danish translation:

Jeg Maren Povlsdatter, enke efter Mads Trillar, hilser alle mænd, der ser, hører eller læser dette brev, evindelig med Gud og gør vitterligt, at jeg vedkender mig med dette nærværende åbne brev, at eftersom den fornævnte min husbond Mads Trillar — Gud have hans sjæl — havde solgt og skødet en hæderlig mand Jakob Eskilsen det gods, nemlig en gård i Hammershøj, som min fader Povl Madsen fordum havde, fremdeles en gård i Passthorp i det samme sogn, fremdeles en gård i Lindum med to dele af en fjerding jord, som han fik af Vagn Keldsen med ret skøde, og jeg erkender med dette nærværende åbne brev, at den fornævnte min husbond og jeg har oppebåret fuldt ud efter vort minde og til vor fuldkomne tilfredshed fornævnte gods af den fornævnte Jakob Eskilsen, og jeg stadfæster og fuldbyrder det samme skøde, og efter at det fornævnte gods tidligere var skødet og afhændet til den fornævnte Jakob Eskilsen med åbent brev, da skøder jeg nu det fornævnte gods med alle sine tilliggender, intet undtaget, til denne nærværende brevviser Eskil Jakobsen, den fornævnte Jakob Eskilsens søn, med dette åbne brev, som lyder derpå, og erkender, at jeg eller mine arvinger ingen ret har i det gods, fordi der er oppebåret fuldt ud derfor. Til vidnesbyrd er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende andre gode mænd, nemlig Jens Jul, Lars Pig, Peder Hase. Givet i det Herrens år 1408 Cantate søndag

English translation (my own):

I, Maren Povlsdatter, widow of Mads Trillar, greet all men who see, hear or read this letter, eternally with God, and verily acknowledge that I acknowledge with this present open letter that since the aforementioned my husband Mads Trillar — God have his soul — had sold and cared for an honourable man Jakob Eskilsen the estate, namely a farm in Hammershøj, which my father Povl Madsen formerly had, still a farm in Passthorp in the same parish, still a farm in Lindum with two parts of a quarter land, which he received from Vagn Keldsen with a right deed, and I acknowledge with this present open letter that the aforesaid my husband and I have received in full from our memory and to our complete satisfaction the aforesaid estate of the aforesaid Jakob Eskilsen, and I confirms and executes the same deed, and after the aforesaid estate had previously been deeded and disposed of to the aforesaid Jakob Eskilsen by open letter, I now deed the aforesaid estate with all its attachments, nothing except, to this present letter-writer Eskil Jakobsen, the son of the aforesaid Jakob Eskilsen, with this open letter, which reads thereon, and acknowledges that I or my heirs have no right in that estate, because it has been fully received for it. For testimony, my seal is hung under this letter along with seals belonging to other good men, namely Jens Jul, Lars Pig, Peder Hase. Given in the year of our Lord 1408, Cantate Sunday.

Abele's letter, dated January 6, 1407

Source:

https://diplomatarium.dk/dokument/14070106002

The letter:

Allæ mæn thettæ breff høre æller see hølsær iæk Abælæ i Radhastædhæ Godhefrit Bangs æffterløffuæ [ewynn]eli[cæ] meth war herræ ♦ Ok vil iæk thet kungøre allæ mæn næruærendis som kommæskulindis at iæk wedher kænner mik ok mynæ arwingæ en hedherlig man ok ærlig herræ Falmar Iæcobsøn Lwnge riddære i Thuede ok hans arwinge athauæ salt / skøt / ok vplatit til ewinnelige eyghæ all myn rætikheth i thæn halffuæ Ascerstorpæ gardh ligindis i Laland i Narre heret meth agher / æng / skogh / fæg[ang fiske]watn wa[t o]k thiwrt rørende ok wrørende meth huat nafn thet [helst kan] næfnis som til thæn sammæ rætikheth ligger æncte vnd[an taghit huilkin] rætikheth som ær thæn thrediæ del i thæn for:de gardh hwilkin for:de rætikhet ok deel. iæk ærffde æffter myn kære søns døth Andres Iæcobssøn hues siæl gudh hauæ ♦ Ok tilbinder iæk mik ok mynæ arwinge thæn for:de herræ Falmar Iæcobsøn ok hans arwingæ thæn forde rætikheth ok thrediæ deel meth allæ sinæ tilligilse at fri / hemlæ / ok tilstaa. far huars mans tiltal æller hinder ♦ Framdelis ware thet swa at thæn for:de rætikheth som ær thæn thrediæ deel. i thæn for:de Ascertorpæ gardh thæn halffuæ æller nokur thæn rætikhetz tilligilse / thæn for:de herræ Falmar æller hans arwinge affgar æffter lans logh. far mik æller. mynæ arwinge hemel skuld tha tilbinder iæk mik ok mynæ arwinge thæn forde herræ Falmar ok hans arwinge skadhæløst atgøre vdan alt hinder æller nokur omoth sigilse meth thettæ mith vpnæ breff / ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis uirorum nobilium uidelicet Nicolai Iacobi in Radhæstædhæ filii mei dilecti. domini Iohannis Olssøn militis in Gwnnærstorp Iohannis Lwnge in Falkærsløff fratrum Eskilli Falster de Bærghæ / Conradi Rebærg de Tharp. Nicolai Rebærg de Skernæ armigerorum presentibus est appensum / ♦ Datum anno domini mo cdo septimo die epiphanie domini.

Modern Danish translation:

Jeg Abele i Radsted, enke efter Gotfred Bang, hilser alle, der hører eller ser dette brev, evindelig med vor Herre. Jeg vil bekendtgøre for alle nulevende og fremtidige, at jeg anerkender, at jeg på mine egne og mine arvingers vegne har solgt og skødet til den hæderlige og ærlige mand, hr. Folmer Jakobsen Lunge af Tvede, ridder, samt opladt ham og hans arvinger til evig besiddelse af min rettighed i halvdelen af Assersdrups gård, som ligger i Nørre herred på Lolland, med ager, eng, skov, græsgange og fiskevande, vådt og tørt, rørligt og urørligt, hvordan det end benævnes, og alt, hvad der hører til samme rettighed uden undtagelse; hvilken rettighed består i trediedelen af den fornævnte gård, og hvilken nævnte rettighed og part jeg arvede efter min kære søn, Anders Jakobsens død — Gud have hans sjæl. Jeg forpligter mig og mine arvinger til at frigøre og hjemle fornævnte hr. Folmer Jakobsen og hans arvinger den fornævnte rettighed og trediedel med alle dens tilliggender og at stå til ansvar over for tiltale eller hindring fra hvemsomhelst. Skulle det fremdeles ske, at den fornævnte rettighed, nemlig trediedelen af halvdelen af fornævnte Assersdrup gård eller nogle af tilliggenderne, der hører til denne rettighed, bliver afvundet fornævnte hr. Folmer eller hans arvinger i overensstemmelse med landskabsloven på grund af mangler ved min og mine arvingers hjemmel, så forpligter jeg mig og mine arvinger til at holde fornævnte hr. Folmer og hans arvinger skadesløse uden nogen hindring eller modsigelse. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige mænd, Niels Jakobsen af Radsted, min kære søn, hr. Jens Olufsen af Gunderstrup, ridder, og Jens Lunge af Falkerslev, brødre, Eskil Falster af Bjerge, Konrad Reberg af Tårup og Niels Reberg af Skjernede, væbnere. Givet i det Herrens år 1407 på helligtrekongersdag.

English translation (my own):

I Abele in Radsted, widow of Gotfred Bang, greet all who hear or see this letter, forever with our Lord. I wish to announce to all living and in future that I acknowledge that, on behalf of myself and my heirs, I have sold and deed to the honorable and honest man, Mr. Folmer Jakobsen Lunge of Tvede, knight, and charged him and his heirs to eternal possession of my right in half of Assersdrup's farm, which is located in Nørre Hundred on Lolland, with fields, meadows, forests, pastures and fishing waters, wet and dry, movable and immovable, whatever it is called, and everything that belongs to same right without exception; which right consists in the third of the aforesaid farm, and which said right and part I inherited after my dear son, Anders Jakobsen's death — God have his soul. I commit myself and my heirs to release and authorize the aforementioned Mr. Folmer Jakobsen and his heirs the aforementioned right and third with all its appropriations and to be liable to indictment or impediment from anyone. Should it still happen that the aforesaid right, namely one third of the half of the aforesaid Assersdrup farm or some of the adjoining property belonging to this right, will be deprived of the aforesaid Mr. Folmer or his heirs in accordance with the Landscaping Act due to deficiencies in mine and mine the title of heirs, I hereby undertake to keep myself and my heirs indemnified Mr Folmer and his heirs without any hindrance or contradiction. As evidence of this, my seal is hung under this letter together with seals belonging to the well-to-do men, Niels Jakobsen of Radsted, my dear son, Mr. Jens Olufsen of Gunderstrup, knight, and Jens Lunge of Falkerslev, brothers, Eskil Falster of Bjerge, Konrad Reberg of Tårup and Niels Reberg of Skjernede, gunmen. Given in the year of the Lord 1407 on Holy Trinity Day.

Elisabeth's letter, dated November 19, 1406

Source:

https://diplomatarium.dk/dokument/14061119001

The letter:

Iæk Elsebe her Albricht Anderssøns æfterleue helsær ether her Ion Lylle kærleghe met gudh ♦ Ok bether iak ether at i genist antworde høyghborne førstinne myn nadhighe frue drotning Margretæ thet opnæ breff som i haue aff mik til pant for thy at hwn scal giue ether the penninge som thet star ether foræ / ♦ Oc meth thet hauer hwn lænt mik swo meghit at thet er tw hundrethe Lybische mark ofuer alt / ♦ Ok ther fore scal forde myn frue behalde thettæ forscrefne breff til thes hwn faar thisse forscrefne tw hundrethe Lubische marc oc the andre pennynge som brefuit meer pa luder æn tw hundrethe Lubische marc at hwn mane mik oc mine arfwinge thøm in thil gothæ / thet raskeste hun kan oc gører som forescrefuit star forthy at forde myn nadhighe frue oc iæk ære swo ens wordne i alle made som forescrefuit staar ♦ Ok til mere bewaring oc wissen vm alle thisse forscrefne stycke at thet myn fulkomeleghe gothwilghe er i alle made som fore er sacht tha hauer iæk for:de Elsebe myt incigle thrycht pa ryggen for thettæ breff oc til witnesbyrdh wælborne mens swo som er her Iens Dues her Magnus Munkx oc hær Hannes van Podbusches incigle ♦ Datum Lundis anno domini mcdsexto feria sexta proxima ante festum beati Clementis pape et martiris gloriosi.

Modern Danish translation:

Jeg Elisabeth, hr. Albert Andersens enke, hilser Jer hr. Jon Lille kærligt med Gud. Jeg beder Jer, at I straks overgiver til den højbårne fyrstinde, min nådige frue, dronning Margrete, det åbne brev, som I har fået som pant af mig, for at hun kan give jer de penge, som det står Jer for. Og dermed har hun lånt mig, så at det ialt er 200 lybske mark. Derfor skal min fornævnte frue beholde dette foran skrevne brev, indtil hun får disse foran skrevne 200 lybske mark, dem skal hun holde mig og mine arvinger til gode, så hurtigt hun kan det og gøre, sådan som foran er skrevet, eftersom min fornævnte nådige frue og jeg er således blevet enige i alle henseender, som foran står skrevet. Til opfyldelse af og større sikkerhed for alle disse foran skrevne artikler, og at det, som før er sagt, i alle henseender fuldstændigt er med min gode vilje, har jeg fornævnte Elisabeth trykt mit segl på bagsiden af dette brev og til vidnesbyrd de velbyrdige mænd, hr. Jens Dues, hr. Mogens Munks og hr. Hans Podebusks segl. Givet i Lund i det Herrens år 1406 fredag før den hellige pave og glorværdige martyr Clemens dag.

English translation (my own):

I Elisabeth, Mr. Albert Andersen's widow, greet you, Mr. Jon Lille, lovingly with God. I beg you to immediately hand over to the high-born princess, my gracious lady, Queen Margrete, the open letter which you have received as a pledge from me, that she may give you the money which it stands for you. And thus she has lent me, so that it is a total of 200 Lübeckian marks. Therefore, my aforesaid lady shall keep this pre-written letter until she receives these pre-written 200 Lübeckian marks, to which she shall keep me and my heirs for good, as soon as she is able to do it, as is written above, since my aforesaid gracious lady and I have thus agreed in all respects as written above. For the fulfillment and greater assurance of all these articles written above, and that which has been said before is in all respects entirely with my good will, I, the aforesaid Elisabeth, have pressed my seal on the back of this letter and as a testimony to the well-to-do men, Mr. Jens Dues, Mr. Mogens Munks and Mr. Hans Podebusk's seal. Given in Lund in the year of our Lord 1406, Friday before the Holy Pope and glorious martyr Clement's day.