Saturday, November 21, 2020

Pernille Oxe's letter to Birgitte Bølle, dated December 1, 1569

Source:


The letter:

M. a. k. Berette oc myn kere søster, gud almetygeste hand uere nu altyd hos dyg med syn helyg and oc nade. oc hand beuare dyg altyd naedelyg oc uel fra alt det, som vndt er, oc vnde dyg lenge adt leue oc lyde uel, V det uyl ieg sa trolyg bade ynske oc bed af gud, som ieg war dyn boren soster, det mad du uyst tro. M. a. k. Berette oc myn kere soster, ieg uyl nu lade al betakelsen bestaed, men dog madt du uyst forlade dyg tyl, adt alle dyne mongfoldyg uelgernynge skall blyue udforglemt hos meg, sa lenge ieg leuer, med al trohed, det mad du uyst tro. M. a. k. Berete oc myn kere soster, sa kand ieg aller fol skryue dyg tyl, sa red fast meg lenges efter dyg, oc sa redt vndt det gør meg, adt uy skolie uere sa lenge fra huer ander, sa beder ieg dyg sa ganske gerne, adt du uylt nu byde meg tyl, hore det er med myn morbroder, om hand har nu uel forwondet det vnde, hand hade y hans aerm, gud ued, det har gyurd meg redtelyge vnd, adt ieg hore, hand har hadt sa suare uedage dery, gud for syn kere søens skyl da vnde ham, adt hand mad uel foruyndt oc kome uel tyl syn helbred ygen, dae ued gud, adt det skolie uere meg redtelyg kert. Sa beder ieg dyg sa ganske gerne, m. a. k. Berette oc myn kere soster, adt du uylt nu byde meg tyl, hore snart Krestoefer oc du achtte eder af det land, for ieg ued, adt ieg adt ieg toer nu yk foruente eder hyd tyl meg, for end y draue her af landt, sa ued gud, adt ieg saed redtelyg gerne, adt y uylle blyue y det land, for ieg har dog godt af ede, adt ieg uyd, y ere y det land, dog uy fyndes selen, men ieg hade dog yk troed, den tyd uy skyldes, adt uy skolie uere sa lenge fra huerander, men du madt uyst tro, adt der som myn helbred uar meg sa stoer, det ieg konde feres, dae skolie ieg uyst had uered hos Krestoefer y hans sygdoem, dog hand konde ledt godt haue hadt deraf. M. a. k. Berette oc myn kere soster, sa ued ieg nu ynd sunderlycht adt skryue dyg tyl, men du madt uyst tro, adt ieg uylle redt gerne uere dyg tyl oers, for ieg hade uel adt talle, bade med myn morbroder oc dyg, som ieg yk pa den tyd kand skryue, men ieg uyl nu lade altyngeste opstaed, tyl gud uyl, uy fyndes. Sa uyl ieg nu yndt forbyde meg ymod dyg, men der som ieg uyste y nager made adt gore det, du konde haue ttenste, ere eller godt af, dae skolie du alle myne dage fynde meg sa ganske guduylyg tyl, som ieg war dyn egen søster, sa sant helpe meg gud. Her med uyl ieg haue dyg, m. a. k. Berette oc myn kere soster, den almetygeste here oc gud befalendes, bade med lyff oc sel oc alt, huys dyg kert er, hand spare oc beuare eder lenge oc uel oc vnde wos adt fyndes sund oc helbred y guds frykt, ynaer det er guds gude wylle. Bed[er ieg] dyg gerne, adt du uylt syge myn morbroder oc dyne jomfruuere mange gude netter pa myne uegen. Ex Korsøer sante Loye dag 1509.
Pernelle Oxs.

M. a. k. Berette oc kere soster, sender ieg Krestoefer oc dyg toe breue, som myn soster Ynger har skreued eder tyl, ieg skolie uel had send eder dem, for nu har ieg altyd achte, adt y skolie had komed hyd med det forste. Gud hand uere nu altyd [mett dyg], m. a. k. Berete.

No comments:

Post a Comment