Source:
The letter:
Min gandske god welliig, kierliig helssen altiid forsennt mett wor herre. Kiere her Mangnuss, frennde och gandsche besønderliig gode wenn, ieg wiill gandske giernne haffue diig betackid for altt møgiid ærre och gott, som du mig altid y mange mode giortt oc beuist haffuer, ieg will thett gandsche god welligin och giernne med dig igienn forschølle och fortienne. Kiere her Mangnus, nu siist ieg wor Børge tiill ordtz, da bad ieg hannum, ad hand wiille bede diig, atthw wille well giøre och besegle mig thw breffwe, som hand dig selff skulle ther om giffue dig ydermere tiill kiende, wiill der fore gandsche giernne haffue beditt dig der om, atthuu dennum wille beseiglle etc. Kiere her Mangnus, ieg kannd icke nu forholled att lade diig widiitt om min reigsse tiill Jutlannd, ad ieg icke end nu drager saa hastigtt aff, som ieg hade agtiid, for thennd orsage, ad ieg will først haffue mitt bud op tiill leigrenn tiill Oluff Moriitzønn, ad ieg kannd faa wess ad wide, huor thed er med hannum och flere aff myne gode wenner. Kiere her Mangnus, alle dj dage, ieg leffuer, da skaltt du finde [mig] for dinn hulle, tro och gode wenn, thennd du icke skall haffue thuiffuill paa, och ieg ønnsker diig helbrid, løcke och welfartt och lennge ad leffue epther guds wilge, och wiill her med haffue dig denn almegtiiste gud befallindis. Datum Breignetuid torsdagen thend xiij septembris ao. lxv.
Birgiitte Gøiie.
No comments:
Post a Comment