The letter:
Myn hyerte kere morsøstir, ieg tackir edir saa ganske veluiligen och gernne for altth thett møgitt ære och gode, som y mig altid vdy mange maade giortt och beuist haff [uir], och synderlig for ederz gode skriffuilser, som ieg haffuir nu faatt fra eder paa ien stackitt tid. Ieg vill thett ale mine dage goduiligen oc gernne mett eder ygen forskyle, om thett vore y min magtt, oc ieg viste att kunde gøre thett, y kand haffue tienist heler gott aff, som y vell aff mig forskyltt haffuir oc ieg edér pligtig er. M. a. k. morsøstir, feck ieg ederz skriffuilse y gor oc itt anditt breff, som y haffde skreffuitt Mortin Suendsin till, huilket ieg vill sende hanom mett itth vist bud, saa hand skall faa thett. Som y oc saa skriffuir mig tiill, att y tale Iørgen Vale till om itth fad vin paa ij amir, ther skule vere saa sur som then, y drack aff her, oc y vile vide, om y kunde faa then, tha skule ederz bud stragst komme hid effter then, saa giffuir ieg eder venlig till kende, att then skipir er icke end nu komin, dog vente vy hanom huer dag, och tror ieg vist, att hand skall føre god vin. Saa fremtt som hand haffuir nogen, ther ieg vid, eder tiener, ta skall. y vist faa itt fad paa ij amir hellir och iij, om ther var icke saa smaa fad som paa ij amir. A. k. m., y kand aldrig troff, saa ontt thett giorde mig, att ieg spurde, thett y kom offuir y saa stor fare, gud vere loffuit, ther vor hoz edir mett sin beskermilse oc halp eder, thett y kom vell till lande. Y skall haffue saa tusin faald møgin stor tack, for y haffuer tald mett Eskild om then iomffru, som y vell selff ved, hand ville icke drett lade sig mercke ther mett for mig. Thenne karll vill ieg gernne hielpe till gode hoz Eskill for ederz skyld, ieg viste icke, thett hand skule till Eskild, for nu y skreff mig thett till. M. a. k. morsøstir, ieg vill paa thenne thitt icke lenger vmage eder mett thenne min ringe skriffuelse. Y skall altid finde mig ga[n]ske goduilig till att gøre altt thett, ieg ved eder till vilge och gode kand vere, saa yderligh, som ieg vore ederz egin datir. Ieg giffuir edir venlig till kende, att thett er nu hoffsomtt mett mig, ieg kand troff, att thett vill icke bliffue møgitt bedre mett mig, før gud gør min sag andirlunde. Her mett eder then almecktigste gud beffalindiz. Oc bedir edir gernne, att y vill vell gøre och sige ederz iamffruer mange gode netir paa mine veyne. Skreffuitt paa Nybore then xj ocktobir.
Cebile Gylinstiern.
No comments:
Post a Comment