Source:
The letter:
Hiertte kere søster, gud were alltyd med deg oc gøre deg hielp oc bystand i alle dyn anlegende nød oc saarig. Hiertte kere søster, alle tacksygelsse vell ieg lade bestaa oc fyndis deg aff myn rynge macktt, som sag er oc ieg er plictig. Hierte kere søster, nu vortt bod drog att Iulland tyl Kaaling tyll myn Anne Skram, ty vy nu gerne vylle haffue hender hiem, saa kand ieg vell tencke, att tu vell ved, att vortt folk er ner komett til Halmsted, føre end du fanger tette mitt breff. Doch kand ieg icke ladett naagit deg der om skryffue. Saa giffwer ieg teg ke att vede, att, gud vere loffuett, ingen aff vore danske herremend bleff døde i tette syste skermyssen, som vortt folk sloss mett de suenske nu i mandags otte dagge, men der bleff fyre saare skott, som vore Otte Gøe, Niels Perssøn, Iaccop Raastrop oc Strange Fastye, doch blyffuer ingen att skade til lyffuett aff dønem, men vj af de tyske bleff der strax døde ter iblantt vore, en, hed Keye van Anfeltt, oc en, hed Tomes Haalst, Daniels offuerst corter mester.
Dend doch her gick haarde tyner, att Daniell oc aff komosarirne vore døde oc saare, ta vor ted løgn, som gud tilstope alle løgnactige munde, som først paa fynder att syge ted, hand ved løgn er, for te velle bed[r]øffue folk. Vdy lyge maade giffwer ieg teg ganske kerlegen tyllken[de], att tend frandzos legattis bod vor her paa slottett i dag otte dage oc hagde kon. maitts. breff tyl Pol Huettfeltt, hand hanom skulle førde tyll Falkenberygs, ter skulle hanom møde ett suensk sende bod, som hand mentte epter døres affsked etc. Men om fredagen, som wy ginge fran kerken, kom her Peder Ett [illegible] heeder en suensk heremand, som vor konge er [illegible] hagde screffuett hanom tyll oc begerde leyde til dendt frandssoss legatt mett kongen aff Suerygis breffue till hanom, huelken her Peder hanom icke torde vere hanom, men sende hanom en scrifftlig leyde hid tyl slottit, saa vylle hand fremdelles mett syne egne bod leyde hanom til kon. maitt, saa lod her Peder nogre aff syne suene ryde tyll Iane merckett att følle same suenske sendebod hid och strax om nantten lod en vore suene ryde tyll Falkenber epter Franssosens bod oc lod hanom hid hentte, saa fuldis de bode att her fran i tijssdagis oc til kon. maitt. Oc me[n]tte samme suenske sendebod, att dend suenske adell velle endeligen haffue fred, oc sagde hand och, att dend tyd Grers Trudssøn kom op igen, ta laa her Claus Aaggesøn beffegtt, oc Grers bleff strax beffegtt mett oc bleff død, och Henicke Tørno bleff och død, oc sagde, att her Claus laa end nu, oc var fallen ett hull i hans syde vnder hans arm, oc begynder nu først att sede nogit op, oc strax hand blyffuer tyll pas, komer hand her tyll landit. Er oc her Claus Chrestenssøn død oc her Gøsty Olsson etc. Hiertte kere søster, ieg kand deg oc icke forholle, att vy haffuer fangit scriffuelse igen fran kon. matt., att hans naade ingenlunde vell forløffue her Per der fra, saa bere voss dett gud, ieg kand her icke mer om skriffue, men tu fynder meg for tyn hulle søster, imen ieg leffuer, oc beffaller deg tend alldmectigiste gud mett siell oc lyff. Myn hierte kere søster, gør vell oc send myn søster Mette Rosssenkrandz tette breff. Datum Lauholm tend 24 october ar mdlxvj.
Elssebe Krabbe.
Her Peder lader syge teg m gode natter. Gør vell [oc] scriff meg, naar teg bod [illegible] [h]ure Børe lyder. Gud ved tend sorig, ieg har for myne søner.
No comments:
Post a Comment