Myn ganske venlig, kerlig hilsen nu och altid forsentth metth vor herre. Min alerkeriste morsøstir, tacker iegh edir saa goduiligen och gerne for altt thett ære oc gode, som y mig altid vdy mange maade giortth och beuist haffuir, oc synderlige for ederz gode skriffuilse, som ieg nu haffuir faatt fra edir, huilckitth y skall ale mine dage finde mig ganske veluiligh till att forskyle mett edir vdy ale the mode, ieg vid att gøre thett, y kunde haffue tienist och gott aff, som ieg edir vell pligtig er. Min alirkeriste morsøstir, som y skriffuir Eskild oc mig till om then fadeburz kuinde, ther y vile fly oss, saa tackir ieg edir saa gerne bode for thett och altt anditt gott, oc bedir ieg edir saa gerne, atth hun mote nu kome hyd mett thett alirførste. Oc maay vide, att Eskild drager nu her aff paa onsdag oc hen till min herre, oc ther som thett vore nogenlunde mueligtt, oc thett stod edir till att gøre, tha vile ieg saa gerne, att hun kunde komme hid, men Eskild vor y Sieland, oc thenne, her er, kunde kome bortt, før hand kom hiem igen, thy hand acktir icke lenge att bliffue ther, men vill stragx tilbage igen. Oc som y skriffuir om then pige, att y vile vnde mig, nar Iehaniz brylup haffuir veritt, tha suarid Eskill och sagde, att slige fæle synir haffue vy nock aff. Oc beder ieg eder, atth y tale metth Eskild om samme pige, och siger ham, att hun er erlig oc dueligh, oc rosir hinde suarligen, saa bliffuir hand vell till fridz. Ieg paz icke paa, att hun er icke saa smock, for ieg vid vell, att hindiz duelighett then sider icke y hindiz deylighed. Ieg vile saa rett gerne, att y ville sende mig pigen hid mett kuinden, oc ieg mote faa them, thett alirførste mueligtt er, thy ieg haffuir thett storlige behoff, oc nar ieg bliffuir nu affue metth thenne pige, som skall haffue brylup mett thett alirførste, tha haffuir ieg icke ingen(!) igen vden Iehanne oc end ien, som ieg fick litt før ieg drog till Sieland. Oc vill ieg icke vere aff metth Iehanne, før gud haffuir forløst mig, thy ieg haffuir ingen, ther kand fly mig enthen mill mad helir anditt, haud(!) ieg skule haffue, før the andre kunde kome nogitt y mett mitt tingest, men ieg vill dog lade berierind oc hinde giffue samen y thenne pigiz brylup, som skall haffue vor kapelan. Gud giffue, atthy kunde gøre nogen aff ederz gode vennir vd paa oc fly hanum nogitt aff kongen for hanz lange tienist, att hand kunde haffue oc bo paa. Kere morsøster, ieg kand aldrig fuld skriffue edir till, saa suarligen gerne att ieg vile tale mett edir, gud giffue, vy kunde findiz snartt. Ieg vill icke nu lenger village edir mett thenne min ringe skriffuilse, men ale mine dage ta skall y finde mig, som ieg vore edirz egen datir till att gøre altt thett, ieg vid, y kunde haffue tienist oc gott aff. Ieg bedir edir saa gerne, att y vile fly mig tise kuind folck hid, men Eskild er y Sieland. Her mett edir gud almecktigste beffalendis. Vile y vell gøre oc sige Herloff mange m gode netir paa mine veyne. Ex Nybore fredagin nest efftir sante Iørgenz dag. Ieg bedir edir gerne, att y brende brefluitt, nar thett er læst.
Cebile Gylinstiern.
No comments:
Post a Comment