Source:
The letter:
TIL KONGEN.
Christiania, 1782, 6. April.
Med den største Sinds-Bekymring har jeg erfaret at Deres Mayestæt har anseet med unaade et Skridt frae min Siide, som langt fra ikke har havt den mindste Tilsidesættelse af min allerunderdanigste Lydighed mod Deres Mayestæt til Hensigt men uformodentlige Hændelser som eene angik mig og som jeg er alt for ringe her at fremføre. Den naade mig altiid er viist skal staae uforglemmelig i min Erindring og jeg var den utaknemmeligste af Deres Mayestæts undersaatter om jeg ikke erindrede de lykkelige øyeblik jeg har været værdiget Deres allerhøyeste Velbehag. Tillad derfor Allernaadigste Konge! at jeg med denne hellige Forsikkring, som en indfødt Undersaat alleene føler, afbeder allerunderdanigst, hvad jeg kan have foretaget mig som har mishaget Dem og ansøger den eeneste naade som jeg attraaer at jeg og min Mand maatte ansees med liige Rett, som alle andre der lever under Deres lykkelige Regjering, og ikke som fremmede. Opnaaer jeg denne naade som min nu værende Forfatning og Sindelaug forsikkrer mig om at være værdig til, vil jeg siden afvente hvad Skjebne forundes mig og i hvad Land jeg end finder mit Leve-Brød, ansee det Land som hører til Deres Mayestæts Stater som det hvortil min Hengivenhed og Fædrenelands-Kjærlighed meest skyldes.
No comments:
Post a Comment