Wednesday, January 6, 2021

Lisbeth Huitfeldt's letter to Birgitte Gøye, dated May 31, 1573

Source:


The letter:

Mynn gannske godwillige hellsenn nu och alltid forsenntt med wor herre. Mynn allderkieresthe morster, gud alldmechteste hannd nadeligenn sparre och bewar[e] eder fraa alltt dett. eder kannd werre skadelig enntenn thill liff iller siell, och opeholle eder sthedtze wdii sinn faderlige frøgtt. Minn hierrtte kierre morsther, will ieg haffue eder saa gannsche høigelligenn och giernne betacked for alle eders manngfolldige wellgiernninnger, som y meg alltid wdii saa mannge made giordt och bewisth haffuer, och bekiennder meg alltt for rinnge thill dett allder ryingsthe hoss eder att kunde forschylle, menn denn allermegtesthe gud, som alle wellgierninger will lønne, hannd werre eder lønn thusenn dobelltt wdigienn baade for dett och alltt gott. Mynn allerkierresthe morsther, haffuer ieg nu iche kunnde ladt att schriffue eder thill, menn meg stedis nu saa wisse bud thill eder, end dog y kannd ynnted haffue anndett der aff ennd wmag. Saa kannd ieg iche fulld schriffue eder thill, huor retthelig glad ieg er thilled aff alltt mytt hierthe, adt ieg hørrer, y erre well till passe. Den ewige gud werre thusennd folld loffued, hannd sparre och beware eder her effther fremdelss hillbrede och well thill pass och wnde oss, dett y maa lennge leffue och lide well, dett will ieg throlligenn ønnsche och bede aff gudh, och kannd iche hillder schriffue eder thill, huor retth fasth som meg lenngess epter eder. Gud alldmegteste giffue, adt ieg maa finnde eder hilbred och glad wdii gudz frøgtt, y nar hans gode willge er, och hannd will føige thidenn. Mynn allderkierresthe morsther, ieg will nu iche lennger wmage eder med denne mynn ringe schriffuelss, menn will gannske ydmygligenn bede eder, om y will iche fortenncke meg mynn kaartte och onnde schriffuelsse, fordi ieg iche kand schriffue saa well, som dett borde att werre, och y aff [meg] haffuer forskylltt, menn dog skall gud wide mynn willge, ad der som dett war wdy minn magtt, och ieg kunde giøre nogenn tingesth, y kunde werre thiennt med, da wille ieg finndis der saa willig thill som for min kiødelig moder, som ieg well pligtig er, dett kiennde gud alldmegteste, huillchenn ieg nu och alltid will haffue eder befalenndis, hand spare och beware eders karskhed och sundhed well. Min moder lader helsen eder med mange tusend gode nether. Datom Lilø denn 31 dag may 1573.
Lisebett Huetfelld.

With modernised spelling:

Min ganske godvillige hilsen nu og altid forsent med vor Herre. Min allerkæreste moster, Gud almægtigste han nådeligen spare og bevare eder fra alt det eder kan være skadelig enten til liv eller sjæl, och oppeholde eder stedse udi sin faderlige frygt. Min hjertekære moster, vil jeg have eder så ganske højeligen og gerne betakket for alle eders mangfoldige velgerninger, som I mig altid udi så mange måde gjort og bevist haver, og bekender mig alt for ringe til det allerringeste hos eder at kunde forskylle, men den allermægtigste Gud, som alle velgerninger vil lønne, han være eder løn tusind dobbelt udigen både for det og alt godt. Min allerkæreste moster, haver jeg nu ikke kunde ladet at skrive eder til, men mig stedes nu så visse bud til eder, endog I kan intet have andet deraf end umage. Så kan jeg ikke fuldt skrive eder til, hvor rettelig glad jeg er tilled (?) af alt mit hjerte, at jeg hører, I ere vel tilpasse. Den evige Gud være tusindfold lovet, han spare og bevare eder herefter fremdeles helbrede og vel tilpas og unde os, det I må længe leve och lide vel, det vil jeg troligen ønske og bede af Gud, og kan ikke heller skrive eder til, hvor ret fast som meg længes efter eder. Gud alsmægtigste give, at ieg må finde eder helbred og glad udi Guds frygt, I når hans gode vilje er, og han vill føje tiden. Min allerkæreste moster, jeg vil nu ikke længer umage eder med denne min ringe skrivelse, men vil ganske ydmygeligen bede eder, om I vil ikke fortænke mig min korte och onde skrivelse, fordi jeg ikke kan skrive så vel, som det burde at være, og I af mig haver forskyldt, men dog skal Gud vide min vilje, at der som det var udi min magt, og jeg kunde gøre nogen tingest, I kunde være tjent med, da ville jeg findes der så villig til som for min kødelig moder, som jeg vel pligtig er, det kende Gud alsmægtigste, hvilken jeg nu og altid vil have eder befalendes, hand spare og bevare eders karskhed och sundhed vel. Min moder lader hilsen eder med mange tusind gode nætter. Datum Lillø den 31 dag maj 1573.
Lisbeth Huitfelt.

No comments:

Post a Comment